Indfrysning med nitrogen
Lad os starte med at se nærmere på ‘nitrogen’. CRYOLINE CX600 er nemlig baseret på en patenteret teknologi, hvor der fryses ned med nitrogen. Men hvad betyder det at fryse ned med nitrogen, og hvorfor er det en særligt effektiv metode?
En kryogen væske er en væske, som er nedkølet til under sit normale kogepunkt under minus 90 grader. Argon, helium, hydrogen, nitrogen og oxygen er de mest almindelige industrielle gasser, som kan transporteres, håndteres og opbevares i flydende tilstand ved kryogene temperaturer. CRYOLINE CX600 er designet til at bruge flydende nitrogen.
Nitrogen er en ekstraordinært effektiv nedfrysningsmetode til fødevareindustrien. På grund af den kryogene væskes ekstremt lave temperaturer kan din virksomheds produkter bevare deres oprindelige smag, tekstur, fugtighed og næringsværdi. Den ekstremt hurtige indfrysning skåner nemlig cellerne og opnår derved også minimalt produktsvind. Den minimerer samtidig risikoen for fremvækst af bakterier, hvilket gør kryogen til en særligt hygiejnisk frysemetode.
Den korte indfrysningstid betyder både mindre produktsvind og øget færdigvarekvalitet. Med andre ord får virksomheder både mere produkt og bedre produkter sammenlignet med, hvis de benyttede en anden type spiralfryser.