Velkommen til Linde Food Hub

Nye muligheder inden for fødevaregasser, udstyr og applikationer - fra jord til bord

Optimer din produktion: Her er fordelene ved nitrogenfrysning

Hvordan kan jeg optimere min fødevareproduktion? 


Indsigt| 15. februar 2025
Det er et af de mest almindelige og presserende spørgsmål for virksomheder inden for fødevareproduktion. Optimering af produktionen af fødevarer kan være kompleks. Det handler både om plads, arbejdskraft, kapacitet og hygiejne.

Men nitrogenfrysning kan faktisk være et fantastisk redskab i indsatsen for at optimere din fødevareproduktion, for der en række klare fordele ved nitrogenfrysning.

Maksimal kapacitet på minimal plads

Flydende nitrogen nedfryser fødevarer fem gange hurtigere end traditionel, mekanisk frysning. Det betyder, at du kan øge produktionskapaciteten drastisk på samme gulvareal. 

Sammenlignet med traditionelle koldluftsfrysere kan du med nitrogenfrysning optimere din produktion til en langt højere kapacitet pr. time på langt mindre plads for eksempel 4.000 kg/time på 4,8x7,5 meter samtidig med, at du overholder de påkrævede hygiejniske principper.

Lindes fryseudstyr er endda så fleksibelt, takket være et unikt plug and play-system, at kapaciteten kan ændres uden de store omkostninger for din virksomhed og produktionsflow.

Mindre “footprint” reducerer pladsbehov 

Lindes nitrogenfrysere kræver markant mindre plads i forhold til koldluftsfrysere. Det betyder, at du kan udvide produktionskapaciteten, men stadig kun bruge det samme antal kvadratmeter.
Her er to eksempler på forskellen i pladsbehov mellem nitrogenfryser og koldluftsfryser:

Indfrysning af varmt produkt 500 kg/time

  • Nitrogenfryser: 11 m2 og en højde på 2,3 meter
  • Koldluftsfryser: 19,2 m2 og en højde på 3,5 meter

Indfrysning af varmt produkt 2.500 kg/time

  • Nitrogenfryser: 30 m2 og en højde på 3 meter
  • Koldluftsfryser: 105 m2 og en højde på 5,5 meter

Mindre behov for “man power”

Med nitrogenfrysning bliver det muligt for én person ved in-line produktion at køre hele processen fra fersk til frosset eller kølet produkt, som er klar til næste skridt. 

Du sparer som minimum mange timer på rengøring af bakker og vogne, hvilket også kan resultere i en mere miljøvenlig produktion blandt andet på grund af vandbesparelser.

Har du klæbrige produkter, som er svære at pakke in-line, så er skalfrysning løsningen. Når produkter er skalfrosne, kan de uden videre direkte pakkes på både flow-pakker og vertikal-pakker.

Produkterne kan glaseres direkte efter nitrogenfrysning uden efterfrysning. Det skyldes, at overfladetemperatuen på produkter, der kommer ud af nitrogenfryseren, er mellem -40 grader og -80 grader på overfladen, så der kan glaseres direkte uden efterfrysning.

Mindre behov for afrimning

Nitrogenfrysning og -køling resulterer i markant mindre produktsvind end ved koldluftfrysning. Jo mindre svind under processen, desto mindre behov for afrimning.

Mange koldluftfrysere skal afrimes under drift, ellers reduceres effektiviteten - enten kommer produkterne ud ved højere temperatur eller opholdstiden skal øges. Det sker ikke på en nitrogenfryser, som kan køre i dagevis uden afrimning. Nitrogenfryseren kræver intet varmtvandsanlæg eller varmluftsanlæg til afrimning.

Efter en afrimning skal udstyret gøres rent. Rengøring af en nitrogenfryser sker på under en time, hvorefter den er klar til drift igen. Samme proces tager på mange koldluftfrysere flere timer, og genstart tager også markant længere tid. Opstartstiden på nitrogenfryseren er maksimalt 15 minutter.

Mere produktionstid

Fordi nitrogenfrysere ikke kræver afriming under driften, opnår du mere produktionstid pr. skift.
Linde-frysere kræver minimal vedligehold, fordi de er simplet opbygget med meget få mekaniske sliddele og består af meget færre dele end en koldluftfryser. Det sparer tid og giver flere driftstimer ved normal produktion.

På en nitrogenfryser med otte timers drift pr. dag, udføres et vedligeholdelsescheck pr. år. Hvis fryseren kører to eller tre skift pr. døgn, skal der laves vedligehold to gange pr. år. 

Mindre service og vedligehold

Lindes nitrogenfrysere er fremstillet med gennemtestede standardkomponenter. Derfor er driftstop meget sjældne. Sker det, vil de oftest være lette at udbedre. Det giver meget mindre ”down time” sammenlignet med koldluftfrysere. 

Desuden består en koldluftfryser af markant flere mekaniske dele og ikke mindst et kompressoranlæg. Der er ingen vedligehold af kompressorer på en nitrogenfryser, fordi gassen lagres i en tank, som Linde servicerer.

Nemmere og hurtigere opstart og ændring i kapacitet

Vækst og produktudvikling betyder ofte, din produktionen skal lægges om eller justeres. Lindes fryseudstyr er agilt på grund af et unikt plug & play-frysesystem, hvor kapaciteten kan ændres uden de store omkostningen.
Normalt installeres en nitrogenfryser samlet i ét stykke i produktionen. Herefter tilsluttes strøm og nitrogenrør fra tanken, og fryseren er klar til start. En normal installation i produktionslokalet tager maksimalt en dag. Koldluftfrysere bygges oftest op i produktionslokalet, hvilket almindeligvis tager mellem fire og otte uger.

Hurtigere og nemmere rengøring

Alle Linde-frysere har monteret rengøringssystem samt rengøringsprogram, hvilket gør rengøring hurtig og effektiv i forhold til traditionelle koldluftsfrysere.

De vigtigste fordele ved nitrogenfrysere fra Linde

  • Maksimal kapacitet på mindst mulig plads.
  • Alle dele, der er i produktkontakt, er fremstillet i rustfrit stål.
  • Minimalt nitrogenforbrug, så processen bliver så billig som muligt.
  • Sikrer 100% kapacitet 24 timer i døgnet.
  • Minimal service og vedligehold, da en fryser kun består af nogle motorer, et frysebånd samt nitrogendoseringssystem.
  • Fleksible anvendelsesmuligheder.
  • Hurtigt og let rengøring ved hygiejnisk design.
  • God sikkerhed og godt arbejdsmiljø under drift og rengøring
  • Sammenlignet med en koldluftfryser er overflader i en nitrogenfryser meget mindre og er derved lettere og hurtigere at rengøre. Desuden er der heller ikke nogle fordampere, der kræver rengøring.
  • Minimal service og vedligehold. Ingen kølekompressorer. 
  • Nitrogenfryseren installeres normalt på én dag i produktionslokalet.
  • Nitrogenfryseren består af standardkomponenter, som kan købes ved forskellige leverandører.

Relaterede Artikler


Linde Gas A/S
Lautruphøj 2, 6, 2750 Ballerup

©Linde 2023