Velkommen til Linde Food Hub

Nye muligheder inden for fødevaregasser, udstyr og applikationer - fra jord til bord

Beskyttet atmosfære forlænger dine fødevarers holdbarhed


Indsigt | Nov 15, 2023 | By Alexander Højfedt Lund | 4 min read
MAPAX® fra Linde er én gas eller en gasblanding, der bruges til at forlænge holdbarheden for fødevarer gennem en proces kaldet MAP (Modified Atmosphere Packaging).  Her bliver gasserne pumpet ind i emballagen. MAPAX® forlænger holdbarheden, beskytter smag, aroma og tekstur og eliminerer brugen af konserveringsmidler.
Hvordan kan fødevareproducenter forlænge holdbarheden af deres produkter uden at tilføje yderligere tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, så de kan imødekomme forbrugernes krav på en sikker måde? 

Det er et centralt spørgsmål for enhver fødevareproducent. At forlænge holdbarheden er nemlig en vigtig opgave, for den almindelige forbruger efterspørger friske, naturlige fødevarer.

Men det er en udfordring at holde produkterne friske i en verden, hvor maden bliver fragtet over store afstande fra producent til forbruger. Den moderne forbruger er også særdeles sundhedsbevidst og efterspørger færre konserveringsmidler, der potentielt kan være skadelige for deres helbred. Derudover er der også fokus på at forebygge udbrud af fødevarebårne sygdomme. 

Gasser forlænger holdbarheden uden brug af tilsætningsstoffer

Der er mange måder at forhindre fødevarer i at fordærve og forlænge holdbarheden. De mest almindelige metoder er at tilsætte konserveringsmidler, kemikalier og stabilisatorer, som forhindrer oxidering og bakterievækst. Især konserveringsmidler kan dog have negativ indflydelse på forbrugerens helbred. Derfor er mange fødevareproducenter på udkig efter løsninger, der  forlænger produkternes holdbarhed uden brug af tilsætningsstoffer.

MAPAX®  fra Linde er lige præcis den løsning. 

Ved at bruge gasser, der naturligt forekommer i jordens atmosfære, pakkes fødevarerne ind i en beskyttet atmosfære også kendt som MAP (Modified Atmosphere Packaging). MAP indebærer en ændring af atmosfæren inde i emballage, som fødevaren er pakket i, hvor en bestemt mængde gas eller gasblanding forlænger holdbarheden.

Det er relativt få gasser, der er godkendt til brug i forbindelse med fødevarer. Derfor er det typisk nitrogen, oxygen eller carbondioxid (CO2), som bruges enten alene eller i en blanding til at forhindre maden i at fordærve. Gasserne hjælper også med at forhindre misfarvning og skaber en ekstra barriere, der forhindrer, at friske råvarer, råt kød, fjerkræ, fisk, bagværk, snacks eller chips bliver dårlige.
"Der er mange måder at forhindre, at mad fordærves, og mange måder at forlænge holdbarheden, men Linde's innovative løsning hjælper med at ændre atmosfæren inde i fødevareemballagen for at forhindre mikrobiel vækst og forlænge holdbarheden uden at påvirke smagen af produkterne," siger Flemming Kay, Manager Food DK hos Linde.

Vælg den rette gas og gas-leverandør

Valget af den ideelle gas eller gasblanding er afhængig af, hvilke fødevarer, der skal pakkes. Med MAPAX® tilbyder Linde nitrogen, oxygen eller carbondioxid Du kan også vælge en blanding af de tre gasser, hvor sammensætningen passer præcist til din virksomheds behov. 

Der er meget at overveje, når man skal vælge den korrekte MAPAX®-løsning. Det er ikke kun maden, der pakkes, som  dikterer valget af gas eller gasblanding, men også emballagen, og hvordan maden er tilberedt.

Når man vælger gasleverandør, skal man også vælge en leverandør, der kan levere gas af høj kvalitet, så snart det er nødvendigt. Men det er også vigtigt, at gasleverandøren kan levere god service og bidrage med ekspertise i valget af gasblanding, gassens renhed og mængde. Lindes tekniske support står klar til at hjælpe dig med at sikre, at de optimale gasser bliver anvendt i din produktion - og takket være vores store distributionsnetværk, kan vi levere gas til dig der hvor du er.

Fordele ved MAP med MAPAX® fra Linde

Den unikke blanding af BIOGON-gasser skaber en emballageatmosfære, der kan reducere mikrobiel vækst, minimere fordærv og bremse enzymatisk og biokemisk nedbrydning, hvilket giver dig mulighed for at:
  • Eliminere konserveringsmidler
  • Beskytte produktets smag, aroma og tekstur
  • Forlænge holdbarheden af fødevaren

På grund af disse fordele hjælper MAPAX® fra Linde din virksomhed med at:
  • Reducere tab som følge af ødelæggelse
  • Forebygge produktskader med overlegen emballage
  • Reducere driftsomkostninger gennem mere konsekvent produktionsplanlægning og forsendelse
  • Øge salget gennem produkter af højere kvalitet

Relaterede Artikler


Linde Gas A/S
Lautruphøj 2, 6, 2750 Ballerup

©Linde 2023